Velkommen til Pakhuset

Kunstforeningen PAKHUSET i Faaborg blev stiftet for over 30 år siden af en gruppe lokale kunstnere. Alle kan blive medlem af foreningen, der i dag tæller 250 kunstner og 220 øvrige medlemmer. 
 
 
Ca. 10 udstillinger om året
Hvert år arrangerer foreningen ca. 10 udstillinger med lokale kunstnere og kunstnere udefra. Desuden har vi 2 årlige medlemsudstillinger, hvor alle har ret til at være repræsenteret med et værk.

Kunstindkøb og auktion

Foreningen køber året igennem for omkring 100.000 kroner kunst - fortrinsvis lokalt - som bliver udlejet ved en årlig auktion.
 
 
Aktiviteter
Året igennem arrangeres forskellige aktiviteter, både aktiviteter der retter sig mod udøvende kunstnere og aktiviteter der har en bredere målgruppe. Fx. croquistegning, portrættegning, kunstture og kunstnerbesøg.
 
Pakhusets Portrætgruppe Søger modeller
til at sidde portrætmodel for os hver onsdag fra den 12. oktober 2011.
Vi tegner/maler i Levins Hus på onsdage fra kl. 19.00 til kl. 21.00, og vi har brug for dig,
for hele tiden at have et nyt ansigt at portræterer. Vi søger både unge, børn og gamle og alle de ind imellem.
Som tak for din indsats får du lov til at vælge et af de fremstillede portrætter.
Henvend dig til Carsten Groa på mail: carstengroa@mail.dk eller ring på tlf. 2153 1450 og bliv skrevet op.
Registreringen sker efter først til mølle princippet.
Vi glæder os til at se jer.
Med Venlig Hilsnen Carsten Groa

 

 

 
Årligt kunstnertræf
 
Kunstforeningen PAKHUSET er en vigtig brik i byens kulturliv, og derfor har det også været naturligt at vi igennem flere år har stået bag en kunstfestival og nu et årligt Kunstnertræf.
 

Kunstforeningen Pakhuset blev den 1. april valgt som en af Faaborgs Stoltheder.
Og det kan vi vist godt være rigtig stolte af.


Radio SFM og Ugeavisen Faaborg havde sat kåringen i værk, og den blev afsløret ved et
flot arrangement i Helios Teatret, hvor vinderne blev fejret.
Vi fik en glasskulptur lavet af Cornelia Cederstrøm som evigt eje.

Tak fra bestyrelsen til alle dem der har stemt på Pakhuset, det var flot og dejligt, at vi nåede så langt.
Mange venlige hilsner fra
Bestyrelsen
Lisbeth Kaare
Formand

 

Aktuelt
 

Maleriudstilling af Johanna Westphal i Levins Hus
20.-26. februar 2012

Se mere

Rustik Vinterevent
Sønddag 26.2. kl.12-17
 

Laura & Peter

Solbjerggaard  Assensvej 298

5642 Millinge

Se mere

 

Ulbølle Brugs - Jørgen Hinke udstiller akvareller
 

Filosofgangen Odense - "Bad Timing" - 28/2 - 11/3

Alting går i Fisk.
Fernisering tirsdag 28. febr. kl. 17-19.
Gitte Skovmand, Ulla Dencher, Eva Lindegaard, Ib Jørgensen, Astrid Mink

 

Generalforsamling i Pakhuset, 21. febr. kl. 19.00, Det Gamle Bibliotek.
Marius Jensen vil vise animationer samt fremtidsvisioner
for Faaborg fra Kunstnertræffet 2011.

 

 

  

Kontakt Webmaster Connie Wøbbe